Digitale sundhedsplatforme

Temamøde for seniorer

Vi kan efterhånden finde information om vort helbred, om sygdomme i almindelighed og om hjælpemidler. Men det kan også være lidt uoverskueligt ind i mellem.

Tom Henriksen introducerer nogle af de vigtigste offentlige Sundhedsapps, som man kan bruge på sin Pc, tablet eller smartphone.

Herunder blot nogle af de platforme, som Tom Henriksen vil præsentere på temamødet.

• Sundhed.dk
• Medicinkortet
• Min Sundhedsplatform
• Min Læge
• Min CarePlan
• Patienthåndbogen

Efter præsentationen vil der blive mulighed for at inddrage egne erfaringer med sundhedsplatforme.

Temamødet er den 12. november kl. 10-12.00. Det foregår i Frivilligcenter Roskilde. Jernbanegade 21a i lokale 7.

 

 

Så er vi klar med en ny IT Café

Udfordringer med din Pc, tablet eller smartphone?

Vi sidder klar til at hjælpe dig videre.

Er det mailkontoen, der driller? Hvordan virker synkronisering af iPad og smartphone? Hjælp til at overføre fotos til din Pc eller noget helt andet. Du er velkommen til at kikke forbi.

Det var mandag den 4. november kl. 10-12.00
Jørn Terp og Finn Kobberø deler ud af deres IT-erfaring
i Frivilligcentret i Jernbanegade 21a.

Hjælpen er gratis. Kaffen koster lidt.

 

 

 

To IT-Caféer i uge 43

IT-Café i Frivilligcenter Roskilde og på Roskilde Bibliotek

Roskilde Computerstue afholder IT-Café tirsdag den 22. oktober mellem kl. 13-15.00. Annalise Thers og Tom Henriksen sidder klar i lokale 6, parat til at hjælpe med de udfordringer, du måtte have.

Fredag den 25. oktober kommer Tom Henriksen og Finn Kobberø på Roskilde Bibliotek, hvor vi i samarbejde med Netværkstedet hjælper med at løse IT-udfordringer.

Når du alligevel er ude og gå en tur for at nyde efterårsfarverne, kan du lægge vejen forbi Frivilligcenter Roskilde om tirsdagen og forbi Roskilde Bibliotek om fredagen.

 

Nye IT-kurser for seniorer

Har du brug for inspiration eller støtte til at få mere ud af din iPad eller fotos? I Roskilde Computerstue har vi kompetente og erfarne ældre undervisere, der deler ud af deres IT-erfaring til andre ældre.

Vi starter nye kurser i Foto på Pc og i iPad i uge 44. Du kan tilmelde dig et kursus ved at sende en mail til admin@roskilde-computerstue.dk eller ringe til kursuskoordinator Jørn Terp på telefon 2169 1459. Du kan læse mere under KURSER.

Hans Doll underviser i Foto på PC
Finn Kobberø underviser i Sikkerhed. 

Vi har max 4-5 deltagere på hvert hold, så der er tid spørgsmål og til at se på den enkelte deltagers udfordringer. Kurserne afholdes ved minimum 3 deltagere.
Du får 10 timers undervisning fordelt over 5 uger. Prisen er 125 kr.

Læs mere under KURSER

 

 

 

IT-kurser for seniorer

Efteråret er over os, og det betyder at kursussæsonen er begyndt.

I år tilbyder vi som vanligt undervisning i Pc, iPhone og tablet såvel Android som iPad.

Hans Doll vil igen i år undervise i billeder på Pc og komme med inspiration til, hvad du kan bruge dine fotos til og hvordan.

Vi har et nyt kursus for tabletbrugerne. Vi vil dykke ned i de mangfoldige muligheder, der er for at lytte til Podcast og lydbøger. Og vi kommer selvfølgelig også ind på teknikken.

Vi er en gruppe seniorer, der har stor erfaring med at bruge og undervise i IT på forskellige platforme. På vore kurser er der max. 4-5 kursister, så der er tid til at afprøve og til spørgsmål.

 

Ses vi på Sundhedsdagen

Sundhed er mange ting. Det er vigtigt at holde kroppen i gang, og det er lige så vigtigt at bruge og udfordre hjernecellerne.

Roskilde Computerstue deltager igen i år i Sundhedsdagen den 31. august på Hestetorvet mellem 10-13.00. Besøg os på vores stand og hør mere om efterårets IT-kurser for ældre. Hans Doll og Jørn Terp vil være på standen.

Vi har små hold med 4 kursister, så der er plads til at få svar på spørgsmål og til at få individuel hjælp.

Alle undervisere har lang erfaring med at videreformidle. Og vi elsker at dele ud af vore IT-kompetencer. Vi underviser, fordi vi ikke kan lade være. 

 

Husk også vore IT-Caféer i Frivilligcenter Roskilde.

 

Ny kursussæson

Vil du blive bedre til IT –
Så kan vi hjælpe

Det er stadig sommer, og det nyder vi.

I Roskilde Computerstue er vi begyndt at planlægge efterårets kurser. Vi starter i uge 38, og vi udbyder kurser i Pc, iPhone, iPad og i Android tablets. Der vil også være kurser om specielle emner som Pc billedkursus og Podcast og lydbøger på iPad.

 

Foråret er kommet og sommeren er på vej

Så er vi næsten i mål med forårets kurser. De sidste kurser afsluttes i løbet af april.

Vi har forårets sidste IT-Café mandag den 8. april fra 10.00-12.00. Den afholdes som sædvanlig i lokale 1 i Frivilligcenter Roskilde. Husk dørene åbnes først kl. 10.00.

Du kan også møde nogle af vore undervisere i Netværkstedet, Roskilde Bibliotek fredag den 26. april mellem 10-00-12.00.

Vi glæder os til at se jer.

Så er går vi i gang igen

Vi starter undervisningen i uge 3, og vi glæder os.

I år har vi både hold, hvor vi kommer rundt i de mest basale ting og hold, der er mere specifikke. Vi underviser i brug af Pc, iPad og iPhone samt i billeder på Pc og billeder på iPad. Og som noget nyt har vi en-dagskurser i Facebook.

Tirsdag den 15. januar har vi årets først IT-Café. Det foregår i lokale 1 i Frivilligcenter Roskilde. På tirsdag er det Annalise Thers og Tom Henriksen, der sidder klar til at hjælpe dig videre.

Alle vore kurser og øvrige aktiviteter henvender sig til seniorer.