Tag: IT-Café

Godt nytår

Er du klar til at lære mere?

Så er 2019 historie, og vi tager fat på et nyt år med de kendte kurser og nogle nye.

Allerede 6. januar kl. 10.00 åbner vi året med den første IT-Café.
Besøg i Frivilligcentret og få hjælp til dine IT-udfordringer.

Januar byder også på et temamøde om Sikkerhed på internettet.

Så er vi klar med en ny IT Café

Udfordringer med din Pc, tablet eller smartphone?

Vi sidder klar til at hjælpe dig videre.

Er det mailkontoen, der driller? Hvordan virker synkronisering af iPad og smartphone? Hjælp til at overføre fotos til din Pc eller noget helt andet. Du er velkommen til at kikke forbi.

Det var mandag den 4. november kl. 10-12.00
Jørn Terp og Finn Kobberø deler ud af deres IT-erfaring
i Frivilligcentret i Jernbanegade 21a.

Hjælpen er gratis. Kaffen koster lidt.

 

 

 

To IT-Caféer i uge 43

IT-Café i Frivilligcenter Roskilde og på Roskilde Bibliotek

Roskilde Computerstue afholder IT-Café tirsdag den 22. oktober mellem kl. 13-15.00. Annalise Thers og Tom Henriksen sidder klar i lokale 6, parat til at hjælpe med de udfordringer, du måtte have.

Fredag den 25. oktober kommer Tom Henriksen og Finn Kobberø på Roskilde Bibliotek, hvor vi i samarbejde med Netværkstedet hjælper med at løse IT-udfordringer.

Når du alligevel er ude og gå en tur for at nyde efterårsfarverne, kan du lægge vejen forbi Frivilligcenter Roskilde om tirsdagen og forbi Roskilde Bibliotek om fredagen.

 

Ses vi på Sundhedsdagen

Sundhed er mange ting. Det er vigtigt at holde kroppen i gang, og det er lige så vigtigt at bruge og udfordre hjernecellerne.

Roskilde Computerstue deltager igen i år i Sundhedsdagen den 31. august på Hestetorvet mellem 10-13.00. Besøg os på vores stand og hør mere om efterårets IT-kurser for ældre. Hans Doll og Jørn Terp vil være på standen.

Vi har små hold med 4 kursister, så der er plads til at få svar på spørgsmål og til at få individuel hjælp.

Alle undervisere har lang erfaring med at videreformidle. Og vi elsker at dele ud af vore IT-kompetencer. Vi underviser, fordi vi ikke kan lade være. 

 

Husk også vore IT-Caféer i Frivilligcenter Roskilde.

 

Foråret er kommet og sommeren er på vej

Så er vi næsten i mål med forårets kurser. De sidste kurser afsluttes i løbet af april.

Vi har forårets sidste IT-Café mandag den 8. april fra 10.00-12.00. Den afholdes som sædvanlig i lokale 1 i Frivilligcenter Roskilde. Husk dørene åbnes først kl. 10.00.

Du kan også møde nogle af vore undervisere i Netværkstedet, Roskilde Bibliotek fredag den 26. april mellem 10-00-12.00.

Vi glæder os til at se jer.

Velkommen til 2019

Så har vi sagt farvel til 2018 og byder 2019 velkommen med nye kurser

 

2018 bød på en ny hjemmeside for Roskilde Computerstue, vi fik en side på Facebook, og som mange andre måtte vi forholde os til persondataloven. I 2018 afholdt vi som noget nyt temamøder om IT-emner, udvidede vores IT-Caféer og nye kurser om billeder.

 

Vi måtte desværre også sige farvel til to undervisere – Ib Petersen og Carl Rasmussen. De har begge været et stort aktiv for Roskilde Computerstue. Ib hjælper stadig, når vi har nogle arrangementer, men har valgt at lave andre ting.

Vi har deltaget i mange af Frivilligcenter Roskildes aktiviteter – bl.a. festen borgere på 75-år, og som altid var til stede på Sundhedsdagen.

Vore kurser starter i uge 3. Første IT-Café er den 15. januar kl. 13-15.00.

Vi glæder os til at møde nye og tidligere deltagere.

 

 

 

To gratis arrangementer for seniorer

Vi afholder temamøde og Billede og Tekst samt åben IT-Café tirsdag den 23. oktober i Frivilligcenter Roskilde

Hans Doll

 

Om formiddagen fra 10-12.00 vil Hans Doll underholde og komme med sine input til en god komposition af billede, logo mv og tekst. Kun fantasien sætter grænser.

 

Tom Henriksen

 

 

 

Om eftermiddagen har vi åben IT-Café fra 13-15.00, hvor Annalise Thers og Tom Henriksen vil være klar i lokale 1 til at hjælpe dig videre med dine IT-udfordringer.

Forårets sidste IT-Café

Kom med dine IT-udfordringer

Tirsdag den 24. april bliver sidste IT-Café i foråret

Annalise Thers og Jørn Terp sidder klar til at hjælpe dig i lokale 1.

Ingen udfordring er for stor eller for lille. Vi gør vores bedste for at hjælpe dig videre. Vi kan hjælpe såvel med tekniske som brugerproblemer. Vi har stor erfaring med at bruge Pc, tablet og smartphones.

Frivilligcenter Roskilde ønsker, at yderdøren er låst. Du ringer blot på øverste klokke og har lidt tålmodighed, så kommer vi og låser dig ind.