Intromøde i Roskilde Computercafe den 5. september

Mandag den 5. september kl. 10 holder vi Intromøde for den kommende efterårssæson. Det foregår i Frivillighuset, Jernbanegade 21a, 4000 Roskilde.
Underviserne fortæller om planerne for efterårets kurser, men vi er meget interesseret i at høre om, hvad du godt kan tænke dig, kurserne skal indeholde.

For vi vil tilrettelægge efterårets kurser sådan ud fra, hvilke emner deltagerne i temamødet er interesserede i. Er der noget, du særligt gerne vil lære noget om, så mød op og sig frem.

Deltagere i temamøde
Vi starter mødet med et kort oplæg om sikkerhed og privatliv på nettet. Vi fortæller om, hvordan du sikrer dig mod virus og svindlere, mod at få stjålet din identitet, og hvordan du passer på dine adgangskoder. Vi fortæller også noget om, hvordan du kan beskytte dine data og dit privatliv mod at blive opsnappet på nettet.