Tid og sted: 3 mandage d. 22/9-2025, 27/10 og 24/11-2025 kl. 15-17 i Frivilligcenter Roskilde, lokale 1 (1. sal)
Antal deltagere: 2 (min) – 4 (max)
Underviser: Lars Stenberg
Deltagergebyr: 40 kr. pr. session (du kan tilmelde dig 1 eller flere sessioner – se indhold herunder)
Tilmeld session 1 mandag d. 22/9-2025
Tilmeld session 2 mandag d. 27/10-2025
Tilmeld session 3 mandag d. 24/11-2025
Stort set alle computere du kan købe – eller har købt – i en forretning, er udstyret med et præinstalleret Windows styresystem fra Microsoft.
Er Computeren yngre end ca. 2 år, er styresystemet Windows (version) 11 – og hvis den er ældre, sandsynligvis Windows (version) 10. Sidstnævnte er Microsoft ved at udfase og stopper med at opdatere sidst i oktober 2025.
I modsætning til Windows, er Linux reklamefri, gratis og vedligeholdes til stadighed af frivillige IT specialister verden over. Læs evt. mere her.

Bærbar computer med Ubuntu Linux
Vil du bringe nyt liv til din computer, blive uafhængig af den amerikanske IT gigant Microsoft eller vil du blot spare penge, så er Linux måske sagen for dig. Denne studiekreds giver dig indsigt og god mulighed for dialog og udveksling af erfaringer. Grundlæggende er formålet at gøre deltageren fortrolig med Linux som erstatning for Windows.
Overskriften for de tre sessioner er som følger:
- Introduktion til Linux og hvordan det adskiller sig fra Windows (session 1)
- Linux findes i mange varianter – fordele og ulemper beskrives og hvilke er så bedst til dig? (session 1)
- Hjælp til selvhjælp med at afprøve og evt. installere Linux på deltagers bærbare computer (session 2)
- Hjælp til selvhjælp med installation af de programmer deltageren ønsker (session 2)
- Demonstrere og træne i hvordan deltageren bruger Linux og tilhørende programmer (session 3)
- Vise hvorledes deltageren holder sin Linux installation opdateret og i topform (session 3)
Bemærk at de tre mandage har forskellig fokus og indhold. Hvis du allerede har rimelig godt kendskab til Linux kan du skippe session 1. Hvis du ydermere allerede har Linux installeret på din computer, kan du også skippe session 2. Session 3 har fokus på brugen af Linux til dagligdagens mange opgaver.
Deltager medbinger egen bærbar computer om muligt.