Som almindelig forbruger af moderne IT – dvs. smartphone, PC, tablet, TV osv. – kan man som de fleste gør blot vælge de løsninger som man bedst kan lide eller som reklamerne falbyder. Fordelene er bl.a. at det ofte er nemt og virker godt, men ikke nødvendigvis uden omkostninger.
Imidlertid skal man være klar over at man derved kan komme til at støtte personer, firmaer, systemer og lande som man ikke sympatiserer med og som – i sidste ende hvis alle andre vælger de samme produkter – får monopol på de tilbudte løsninger og derved får en (især økonomisk) klemme på os alle.
I disse tider kan man eksempelvis se hvorledes danske kommuner og staten, tynges af markant stigende licensudgifter til populære IT løsninger såsom Microsoft Office pakken, cloud (=sky) løsninger der dygtigt tilbydes af de kæmpestore amerikanske firmaer som Amazon, Microsoft, Google og Apple der har de-facto monopol på en hel del IT områder og som vedvarende udvider deres monopol dvs. undertrykker al konkurrence med succes grundet deres enorme økonomiske – og efterhånden også politiske – magt.
Senest har vi set eksempler på at de største og rigeste amerikanske IT firmaer med deres ubeskriveligt rige ledere har fået appetit på at åbenlyst udbrede deres magt også på det politiske plan. Mestendels indenrigs men nu også udenrigs hvor en type som f.eks. Elon Musk (verdens rigste mand) fraterniserer med ultra-højre nationalistiske partier i eksempelvis Tyskland.
Her er det begrebet den politiske forbruger kommer ind. Den enkelte forbruger har ikke nævneværdig magt men i fællesskab udgør koordinerede forbrugervalg – og især fravalg – en afgørende magtfaktor. Hvis fællesskabet styrer sit forbrug i retning af varer og ydelser der så vidt muligt undgår de leverandører man ikke sympatiserer med, så stækker det dem.
Hvis du er enig i ovenstående, hvad kan du som enkeltperson så gøre?
Hovedparten af den unge og voksne befolkning i Danmark bruger en eller flere TV, internet, smartphone,tablet og PC enheder.
Herunder er der et skema der viser de gængse, tæt på monopoliserede løsninger inkl. deres leverandør og ophavsland – og så nogle eksempler på helt eller delvis dækkende alternativer du – måske – „forbrugerpolitisk‟ vil kunne synes bedre om.
| Produkt | Type | Leverandør | Ophavsland | „Alternativ„ | Leverandør | Ophavsland |
| Android | Styresystem mobil/tablet | USA | Lineage | Lineage | Mange | |
| iOS | Styresystem mobil/tablet | Apple | USA | – intet – | – | – |
| Windows 10/11 | Styresystem PC | Microsoft | USA | Ubuntu | Canonical | UK |
| Google Cloud/drive | Sky lager | USA | OnLime | OnLime | Danmark | |
| Google Cloud/drive | Sky lager | USA | Proton drive | Proton | Schweiz | |
| Søgning | USA | Qwant | Qwant | Frankrig | ||
| Chrome Edge Safari | Internet læsere | Google Microsoft Apple | USA USA USA | Chromium Firefox Opera | Chromium Mozilla Opera | Mange Mange Norge |
| Gmail | email klient | USA | Thunderbird | Mozilla | Mange | |
| ChatGPT | AI samtale | OpenAI & Microsoft | USA | Mistral | Mistral | Frankrig |
| Deepseek | AI samtale | Deepseek | Kina | Mistral | Mistral | Frankrig |
Skemaet er langt fra udtømmende og „Alternativ‟ skal ikke nødvendigvis forstås som et fuldt dækkende alternativ med 100% samme funktionalitet som det typiske produkt.
Hvis en eller flere af de nævnte alternativer har din interesse – eller du blot er nysgerrig – så kom forbi en IT Café og lad os få en snak om mulighederne for evt. at gå videre med hjælp til brug af alternativer.