Let & gratis adgang til kunstig intelligens

af Lars Stenberg

En let og tilmed gratis mulighed for at bruge kunstig intelligens i form af samtale (‘chat’) robotten ChatGPT eller tekst-til-billede værktøjet Dall-E, er Microsoft Edge browseren.

Hvis du kun er interesseret i chat funktionen, kan du alternativt bruge Googles Gemini.

Læs nærmere herunder.

Microsoft Edge på smartphones

Microsoft Edge findes til alle nyere Android smartphones og iPhones.

Find og hent den hvor du plejer at finde apps. For en Android smartphone finder du den i ‘Play Butik’.

Når Edge er installeret, så klik på den tilhørende ikon. Edge er en browser (hjemmeside læser) ligesom Chrome, Safari, Firefox og hvad de nu ellers hedder.

ChatGPT og Dall-E er lagt ind i Edge funktionen ‘co-pilot’. For at bruge den skal du logge ind på din Microsoft konto. Sådan een har du med al sandsynlighed allerede hvis du har en PC med Windows 10 eller 11. Det er selvfølgelig nødvendigt at du kan huske dit brugernavn og adgangskode for at logge ind. Hvis du ikke har en Microsoft konto, så opret een. Det koster ikke noget.

I Edge ser du en knap nederst på skærmen. Se billedet.

Når du trykker på knappen aktiverer du ‘Co-pilot’ som vist på næste billede.

Co-pilot tillader dig at skrive tekstoplæg (‘prompts’) til ChatGPT eller Dall-E.

Hvis du ønsker at få skabt et billede ud fra din tekst, så bed om et billede f.eks. ved brug af sætningen: ‘Kan du lave et billede der viser …’

Microsoft Edge på PC

Du kan også bruge Microsoft Edge på din PC. Hvis din PC er ‘født’ med Windows 10 eller 11 er det sandsynligvis allerede installeret.

Hvis ikke, eller hvis programmet ikke er i nyeste version, så hent og installér det fra ‘Microsoft Store’. Ligesom på smartphone udgaven, skal du i Edge finde det særlige co-pilot ikon og logge ind på din Microsoft konto. Hvis din Windows PC er forbundet til internettet og allerede er logget ind slipper du for at logge ind i ‘Co-pilot’.

Google Gemini

Google Gemini er et fuldgyldigt alternativ til ChatGPT (men pt. ikke Dall-E i Danmark). Gemini og ChatGPT er begge ret kvikke men vrøvler undertiden – men de giver altid forskellige svar. Så derfor brug gerne dem begge på samme spørgsmål så du får en ‘second opinion’.

Google Gemini er tilgængeligt i enhver browser (f.eks. Chrome, Safari, Firefox, Edge,…). Prøv at klikke på dette link:

https://gemini.google.com

eller skriv det samme manuelt i browserens søgefeltet.

Google kræver ligesom Microsoft, at man logger ind på sin konto – men her altså egen Google konto. Sådan en personlig konto har alle med en Android smartphone. Nu skal man så grave brugernavn frem (et eller andet der ender med @gmail.com) og adgangskoden.

Hvis du ikke har en Google konto, så opret een gratis. Så får du 15GB gratis lagerplads i skyen med.

Til slut og som altid: Hvis du har problemer med ovenstående, så kan du altid henvende dig på en IT Café eller tilmelde dig IT vejledningen på biblioteket og få os til at hjælpe dig med opgaven.